Ordet essay stammer fra den franske renæssanceforfatter Michel de Montaignes udgivelse “Essais” fra 1580. Ordet betyder direkte oversat: forsøg, og dækker i dag over en særlig prosa, hvor forfatteren udtrykker sine overvejelser.

I dansk gælder:

1. Et essay er en kortere prosatekst, hvis afslutning typisk er ret åben, dvs. snarere en afrunding end en konklusion.
2. Essayets disposition skal have en rød tråd, men der kan være spring og overraskende sammenstillinger. Et essay har altså fokus og begynder med det konkrete eller personlige, fx i indledningen, for at nå et mere generelt og alment niveau, der kræver, at sproget bliver mere abstrakt. Man går fx fra at skrive om sin yndlingskuglepen til at overveje skriveredskabers historie og betydning for menneskeheden.
3. Et essay giver udtryk for forfatterens personlige overvejelser, men private selvudleveringer og vulgært sprog er forbudt. Formuleringer af typen: ”Jeg synes,...” skal undgås. Til gengæld er humor og ironi tilladt. Fremstillingen skal have almen interesse.
4. Emnet er anledning til forfatterens fremstilling af sine erfaringer, tanker og forestillinger.
5. Forfatteren er umiddelbart optaget af sit emne og forholder sig søgende, spørgende og reflekterende.
6. I gymnasiesammenhæng stiller opgaven essay krav om, at man tager udgangspunkt i en eller flere tekster. Man kan ikke nøjes med at hente ét stikord i teksten, men skal præsentere den og slå ned på det centrale.
7. Man skal også kunne anvende danskfaglige termer fx hentet i tekstanalyse, retorik og argumentation, idet man skal formidle sin viden til en interesseret læser.

I engelsk gælder, at essayet er en skriftlig opgave, der kan være en litterær analyse og fortolkning eller en personlig fremstilling af et emne. Ordet bruges generelt om en skriftlig opgave, "stil".