Citater er centrale, når man skal overbevise modtageren om, at man har ret i sine antagelser. Citater fungerer som dokumentation og er de primære belæg for de påstande, du fremsætter i din analyse.

I praksis betyder dette:
  • Ved citater fra primærlitteraturen (tekstmaterialet, du skal analysere) står henvisningen i parentes umiddelbart efter citatet.
  • Ved citater fra sekundærlitteraturen (teksterne om primærlitteraturen) anvendes fodnoter.

I forbindelse med realkommentarer anvendes ligeledes fodnoter. Realkommentarer er uddybende kommentarer til det, du selv eller andre har skrevet, og placeres i noten. Fodnoter anvendes også i forbindelse med henvisninger til sekundærlitteraturen.

Korte citater indarbejdes i den sproglige sammenhæng og markeres med anførselstegn, mens længere citater (over 3-4 linjer) anbringes på en linje for sig selv med indryk, luft til den omgivende tekst samt enkelt linjeafstand. Citater skrives i kursiv eller med anførselstegn.
”De higer og søger
I gamle Bøger,
I oplykte Høie
Med speidende Øie,
Paa sværd og Skiolde
I muldne Volde,
På Runestene
Blandt smuldnede Bene.” (Str. 1)
(Eksempel på længere citat fra primærlitteraturen)

Således indledes Oehlenschlägers digt ”Guldhornene” fra 1802, som for alvor skyder romantikken i gang i Danmark. Romantikken er en europæisk kulturstrømning, som havde sit udspring i Tyskland, men som via filosoffen Heinrich Steffens også når til Danmark, hvor Oehlenschläger på den ene side skriver om det romantiske geni, men på den anden side også selv kropsliggør tanken om dette. For ”Romantikken dyrker den udvalgte ener, der ved hjælp af sin intuition og visionære begavelse er i stand til at skabe”[1] (Eksempel på kort citat fra sekundærlitteraturen), og disse karakteristika passer i høj grad på Oehlenschläger.

”Oehlenschläger var i sin samtid dristig, humoristisk og moderne.”[2] (Eksempel på kort citat fra sekundærlitteraturen) Han satte nye standarter for litteraturen, og det er ”Guldhornene” det klassiske eksempel på. Her synliggøres flere facetter af romantikken. Bl.a. ser vi eksempler på den nationalromantiske søgen efter mening gennem den nordiske mytologi, når ”Hrymfaxe den sorte puster og dukker” (Str. 5, v. 1-2) (Eksempel på kort citat fra primærlitteraturen), men også universalromantikken og panteismen[3] (Eksempel på realkommentar) er i spil. Det er dog ikke mindst Oehlenschlägers sprog, der giver anledning til nærmere undersøgelse.[4] (Eksempel på henvisning til sekundærlitteraturen)

Se i øvrigt vejledning til opgaveskrivning (formalia): Opgaveskrivning