Beregn

Ifølge de faglige mål i samfundsfag A skal eleverne kunne "formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge ved hjælp af beregninger, tabeller…".
I vejledningen står, at "beregningskravet vil typisk knyttes til tabeller eller andre talmæssige sammenhænge, hvor beregninger kan bidrage til at tydeliggøre en udviklingstendens. Beregninger kan være: simple indekstal, vækstmål, procentvise andele….. Også diagrammer kan bidrage til at tydeliggøre sammenhænge".
Beregninger skal således have et fagligt formål, nemlig at tydeliggøre en udviklingstendens eller en faglig sammenhæng. Kravet om beregning vil derfor normalt blive stillet som en del af en opgave og ikke som en isoleret opgave, hvor der udelukkende skal foretages en beregning. Der kan også stilles opgaver, hvor en beregning kan trække op, selv om der ikke eksplicit bedes om en beregning.
Eksempel:
  • Hvilke udviklingstendenser om … kan udledes af tabel 1? Besvarelsen skal ledsages af beregninger, der tydeliggør udviklingstendenserne.

Tabel 1 kan f. eks. indeholde absolutte tal, der skal omregnes til indekstal, procentvis vækst eller ændringer i procentvis andel. Beregningerne skal tydeliggør forskelle i den relative udvikling og danner grundlag for rigtige konklusioner om udviklingstendenserne. Man skal ikke skrive alle udregningerne, men skal skrive resultaterne, typisk i form af en tabel med indekstal, tal for procentvis vækst eller tal for procentvis andel. Man kan evt. skabe yderligere overblik ved at fremstille resultaterne i et diagram.
I forsøg med digitalt stillede opgaver kan udarbejdelse af et diagram indgå i opgaveformuleringen.

DETTE ER BETYDER MED ANDRE ORD AT:

Krav om beregninger vil normalt blive stillet som en isoleret øvelse i fællesdelen, som f.eks.
  • Hvad kan der af tabel 1 udledes om den danske indsats i Afghanistan. Besvarelsen skal understøttes af beregninger.

Man vil aldrig blive bedt om bestemte typer af beregninger. Det er netop en vigtig del af selve opgaven: det er opgaveløseren selv, der skal vurdere hvilken type beregninger, der giver bedst mening. Skal det være indeks eller procent? Hvis man beslutter sig for procent: skal det så være procentændringer eller procentfordelinger?

Bilaget, der følger med spørgsmålet, vil i de allerfleste tilfælde bestå i en tabel med "råtal", dvs. absolutte tal. Før man går i gang med beregningerne, vil det være en god idé at undersøge helt præcist, hvad tabellen viser, og hvordan den er bygget op. Se altid efter, om der er en "bundlinje", dvs. en sammentælling eller nogle gennemsnitstal, som de enkelte poster kan holdes op imod. Herefter besluttes det, hvilke beregninger, der vil være mest relevante, dvs. kan vise noget, som man ikke umiddelbart kan se af de absolutte tal.

Undertiden, f.eks. ved omfattende tabeller, kan det være en god idé kun at regne på nogle af tallene, eventuelt sammenfatte nogle af posterne i bestemte kategorier.

Beregningerne må ikke stå alene, men de skal kommenteres. Kommentarerne bør primært holde sig til de interessante pointer, man umiddelbart kan konstatere. Vigtigt er også eventuelle metodiske forbehold, f.eks. at tallene er opgjort i ’årets priser’.

I alle bestræbelserne på at løse regneøvelsen, må man ikke glemme, hvad der er fokus i spørgsmålet, nemlig at påvise en sammenhæng, nogle mønstre i tallene eller nogle bestemte udviklingstendenser. Husk derfor en sammenfattende konklusion.