Argumentation vil sige at komme med begrundede synspunkter med henblik på at overbevise en modtager eller bevise, om en hypotese er sand eller falsk.
Det klassiske argument indeholder en påstand (hovedsynspunkt) og et belæg (begrundelsen for hovedsynspunktet).

Ifølge de faglige mål til samfundsfag A skal man kunne ”argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.”
Samfundsfaglige opgaver med krav om argumentation vil typisk tage udgangspunkt i et citat indeholdende et synspunkt, som man afhængig af opgaveformuleringen skal argumentere for eller imod.
Det er afgørende, at man ikke bruger tid på at redegøre for faglig viden eller bilagsmateriale, men påtager sig rollen som debattør, og anvender faglig viden i argumentationen.
Argumentationen skal indeholde relevant faglig viden, dvs. der skal på et fagligt grundlag vises forståelse for synspunktet, ligesom evnen til at finde de rette eller modsatrettede faglige argumenter.
Der vil som i andre opgaver være tale om evnen til at inddrage og anvende relevant faglig viden så som begreber, teorier og metoder.
Eksempler:
- Argumentér ud fra en idealistisk teori imod nedenstående udsagn.
(citat af Christopher Meyer)
- Argumentér ud fra en liberalistisk grundholdning for forslaget om at forbyde tobaksrygning.
(citat af Mogens Camre)

Argumentation bygger i matematik på aksiomer.