Argumentation i skriftligt samfundsfag
I samfundsfag skriver vi argumenterende (ligesom i de fleste andre fag). En samfundsfaglig redegørelse, undersøgelse, diskussion etc. kræver, at man argumenterer.
I det følgende præsenteres en enkel model over argumenterende tekster:
Kort fortalt bygger modellen på Lisbeth Birde Wiese, som i sin phd[1] beskæftiger sig med danske gymnasieelevers skrivning. Wiese henter bl.a. sit teoretiske udgangspunkt i den australske skrivepædagogik, den såkaldte ’genreskole’, der arbejder med at finde metoder til at tydeliggøre skolens faggenrer for eleverne.
Modellen viser en tekst, der er opbygget af en indledning, tre delafsnit og en konklusion. Teksten kan være en redegørelse, en undersøgelse, en diskussion etc.
Det er karakteristisk for argumenterende tekster, at informationen udvikles i ”bølgebevægelser” mellem de enkelte dele af teksten. I modellen er bølgebevægelserne repræsenteret af pile. Når man læser en god argumenterende tekst oplever man en sammenhæng mellem de enkelte dele af teksten, ligesom man oplever, at teksten har en præcis retning mod en overordnet konklusion, der rummer tekstens overordnede ’påstand’.

En argumenterende tekst starter ofte med en indledning, der præsenterer tekstens emne og fremgangsmåde. Indledningen peger frem mod resten af teksten og giver hermed læseren et overblik over tekstens indhold.
Hvert af modellens tre delafsnit (midterdel) indledes med en ’emnesætning’, der præsenterer afsnittets indhold. Emnesætningen kan være meget eksplicit, fx: ”I dette afsnit vil jeg behandle konsekvenserne af en skattelettelse for beskæftigelsen i det danske samfund”. Emnesætningen kan også være mere implicit, fx ”En skattelettelse har konsekvenser for beskæftigelsen i samfundet.”
Det enkelte delafsnit afsluttes med en ’pointe’, der sammenfatter, hvad nyt man er kommet frem til i afsnittet. Pointen er en konklusion på det, der blev præsenteret i emnesætningen, og der går derfor en pil fra emnesætningen til pointen. Et eksempel på en pointe kunne være: ”En skattelettelse vil altså medføre øget beskæftigelse på grund af…”.
Pointerne peger frem mod tekstens konklusion, der rummer tekstens overordnede påstand. Konklusion kan bygges op, så den sammenfatter og evt. perspektiverer pointerne i de enkelte afsnit.
Som det fremgår af modellen, kan et delafsnits pointe pege frem mod emnesætningen i det næste afsnit, og netop denne struktur giver læseren en fornemmelse af, at det ene afsnit giver anledning til at behandle emnet i det næste afsnit.
Figur 1. Model over strukturen i argumenterende tekster

k.png



[1]Lisbeth Birde Wiese: Skrivning og studium. Ph.d-afhandling fra DIG, Syddansk Universitetet 2003.
[2] Systemet betegnes ”systemisk funktionel grammatik” og er udviklet af M.A.K. Halliday m.fl.